Kommunernes jagt på størst mulige arbejdsevne gør sygemeldte mere syge
Det kan tage flere år, før sygemeldte borgere kommer igennem deres afklaringsforløb og får svar på, om de kan få fleksjob eller førtidspension. Foto: Rebecca Holck Rosenberg
Personer, der på grund af sygdom eller handicap ikke kan være på arbejdsmarkedet på normale vilkår, oplever, at deres forløb i beskæftigelsessystemet gør dem mere syge. Det erfarer en række faglige organisationer. Psykiatrifonden kortlægger nu de sygemeldtes oplevelser i ny, stor undersøgelse.
af Magnus Hune og Rebecca Holck Rosenberg
Sygemeldte borgere bliver presset så hårdt af kommunerne til at komme ud på arbejdsmarkedet, at deres symptomer forværres, eller at de får en psykisk diagnose oven på deres fysiske handicap. Det har både FOA, Dansk Magisterforening og Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere erfaring med.
Nanna Mørch er socialpolitisk konsulent i FOA og har kontakt med fagforeningens 38 afdelinger. Her hører hun fra sagsbehandlere og socialrådgivere, at deres medlemmer bliver sygere og sygere.
– Det er vores indtryk, at mange af vores medlemmer i mødet med jobcentret føler sig så pressede, at de får forværret eller suppleret deres symptomer. Hvis jobcentret skubber dem for meget, føler borgerne, at de må vise, at de er syge. For nogle tror jeg også, at det betyder, at de føler sig som jagtede. Hvis de havde en fysisk diagnose, får de måske også en psykisk, fortæller socialpolitisk konsulent i FOA Nanna Mørch.
Ifølge foreningerne er det Førtidspension- og Fleksjobreformen i 2013, som har sat i gang, at kommunerne presser de sygemeldte ud i mere sygdom.
Værd at vide om Førtidspension- og Fleksjobreformen
-
Aftalen blev indgået af de daværende regeringspartier Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti samt Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
​
-
Reformens overordnede mål var, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv
​
-
Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse
​
-
Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud
​
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelse for enhver pris
​
Reformen i 2013, der blev indgået af den daværende SRSF-regering, Venstre, Liberal Alliance og Konservative, havde til formål at få flere sygemeldte ud på arbejdsmarkedet.
​
Den sygemeldtes evne til at udføre arbejdsopgaver skal derfor afprøves gennem ressource- eller jobafklaringsforløb, hvor man gennem uddannelse, behandling og praktikker bestemmer personens arbejdsevne.
​
Hvad er forskellen mellem et jobafklaringsforløb og et ressourceforløb?
​
Men ifølge foreningerne er det netop her, at de syge bliver presset ud over kanten af, hvad de egentlig kan magte.
​
– Problemet er, at der står i lovgivningen, at sagsbehandlerne skal fokusere på det, de sygemeldte kan, og ikke det, de ikke kan. Sagsbehandlerne bliver altså nødt til at fokusere på de få ressourcer, der er, og se, om man kan udvikle på dem. Derfor er de nødt til at presse den sygemeldte for at se, om de reelt kan mere, end de tror, de kan, siger sekretariatsleder i LAFS Hanne Rasmussen.
​
– Hvis man ikke er psykisk sårbar inden forløbet, så er man det i hvert fald efter, tilføjer hun.
Økonomiske hensyn først og fremmest
​
Både LAFS og Dansk Magisterforening peger på, at kommunernes ledighedsstatistikker og økonomiske incitamenter er med til at presse de sygemeldte.
– Vi ser, at det ofte er kommunens økonomiske hensyn, der bliver taget, før de menneskelige hensyn. Man skubber syge mennesker hurtigt ud i beskæftigelse for at spare penge, men så risikerer man, at de forbliver syge eller at helbredssituationen forværres, siger socialrådgiver i Dansk Magisterforening Bodil Arp Rasmussen.
Ifølge Nanna Mørch fra FOA er reformen tiltænkt de sygemeldte personer under 40 år, men de ser ikke forskel på vurderingen af borgerne under og over 40 år, som bliver presset ud i de såkaldte ‘mini-fleksjob’, som er under 10 timer om ugen.
​
– Selv folk omkring 60-års-alderen bliver presset ud i ordninger, selvom udviklingsperspektivet ser sløjt ud, fortæller hun.
Tal fra statistikbanken Jobindsats viser, at der i dag er 15.251, der arbejder fem timer eller derunder om ugen. For den samme gruppe var tallet i 2013 blot 33 personer.
Mini-fleksjob er ikke kun blevet kritiseret af FOA, men indgår også i initiativet ‘Værdig Reform’, der ud fra et samarbejde mellem 64 organisationer stiller i alt seks krav til en ny Førtidspension- og Fleksjobreform.
Tolkninger i metermål
​
FOA, Dansk Magisterforening og LAFS er enige om, at der er for stor forskel mellem, hvordan de sygemeldte bliver behandlet. Ifølge FOA er forskellene blevet tydeligere efter reformen i 2013.
Kommunerne har ifølge foreningerne mulighed for at tolke beskæftigelseslovgivningen, så den passer ind i kommunens økonomi, men ifølge Dansk Magisterforening er ansvaret delt mellem kommunerne og politikerne på området.
– Når man har en lovgivning, som ikke er klart formuleret, så det er muligt at tolke på den, så den passer ind i kommunens økonomi og agenda, så har politikerne helt klart et ansvar. Men det handler også om at få kommunerne til at forstå, hvordan man skal tolke loven. Ansvaret ligger begge steder, fortæller Bodil Arp Rasmussen.
Ifølge FOA er der også forskel på, hvordan kvaliteten i kommunen er, når det kommer til at sagsbehandle afklaringsforløb og fleksjob.
​
"Der er tolkninger i metermål."
Hanne Rasmussen, LAFS
​
Behov for kortlægning
​
En ny undersøgelse af Psykiatrifonden skal nu belyse, hvor stort og hvad problemet med de sygemeldtes oplevelser på jobcentrene er.
– Vi vil gerne påpege, hvor stort problemet er, og hvad er det, problemet består i – over for politikere og andre interessenter, siger Joan Bentzen, der er analytiker hos Psykiatrifonden.
Inspirationen har fonden blandt andet hentet hos to finske undersøgelser fra henholdsvis 2011 og 2012. Begge viser, at forbruget af antidepressiva falder blandt den gruppe, der tildeles førtidspension i stedet for at blive i beskæftigelse.
Psykiatrifonden samarbejder med FOA, Dansk Magisterforening og 3F, der bidrager med deres sygemeldte medlemmer til at udføre undersøgelsen.
– Det er absolut en undersøgelse, der er behov for. Vi hører jo hele tiden om borgere, som har haft dårlige forløb både inden de fik tilkendt fleksjob, men så sandelig også, når de har fået tilkendt fleksjob, fortæller Bodil Arp Rasmussen.
Selvom problematikkerne har været kendt hos fagforeningerne længe, er det først nu, at borgernes oplevelser bliver kortlagt i en statistik, og det er der især en grund til, når det kommer til fleksjobbere.
– Fleksjobbere er ofte så glade for bare at have et job, at de finder sig i lidt af hvert. De tør ofte ikke tage en konfrontation op, fordi det kan betyde, at de mister deres job. Der er høj ledighed blandt fleksjobbere, og på dette område er det arbejdsgivers marked, fortæller Nanna Mørch fra FOA.
Psykiatrifonden har fået 150.000 kr. af Landsforeningen for Psykisk Sundhed (SIND) til at lave undersøgelsen, der forventes at blive udgivet til sommer.
Efter evaluering af reform: ”Vi ser noget andet”
​
I marts 2018 udgav Deloitte hovedrapporten over evalueringen af Førtidspension- og Fleksjobreformen fra 2013. Evalueringen blev udført for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Den viser, at over 80 pct. af de adspurgte fleksjobbere er tilfredse både med at få tilkendt fleksjob og med mødet med rehabiliteringsteamet, og det undrer foreningerne.
– Det er iøjnefaldende, at der kommer så positive tal ud i evalueringen, når vi både her i landsforeningen og hos fagforeningerne ser noget helt andet. Lad fagforeningerne og landsforeningen lave samme rapport, så vil der komme nogle helt andre tal ud af det, siger Hanne Rasmussen.
På nuværende tidspunkt og på baggrund af evalueringen er Førtidspension- og Fleksjobreformen under forhandling i Folketinget.
I juni 2018 indførte Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen en ændring af lovgivningen på området, så det skulle blive lettere for kommunerne at tilkende førtidspension. Han har i den forbindelse lovet flere ændringer af reformen.
Vi har forsøgt at kontakte beskæftigelsesordførerne fra partierne, der i første omgang indgik aftalen om Førtidspension- og Fleksjobreformen 2013, for at få en kommentar til kritikken, men det har ikke været muligt.
